Klubaften den 23. november

Sig nærmer tiden, hvor vi skal mødes til vores årlige glögg/æbleskiveaften. Vi håber at se rigtig mange af jer til en hyggelig aften.

Det er lykkedes os at få Susanne Lana til at kigge forbi. Vi kender allesammen Susanne fra et langt liv i pop-musikkens favntag.
Susanne vil fortælle om et begivenhedsrigt liv med pop-musik, og der bliver med garanti også serveret et par gode ørehængere.

Susanne Lana2

Aftalen er kommet i stand via Annette Qvick, måske bedre kendt som Nynne. Nynne var aftenens gæstesolist i maj måned, og hun har en god forbindelse til Susanne. Nynne fortalte Susanne, hvor hyggeligt det var på vores klubaften, og da mandag jo ikke ligefrem er den mest travle aften for musikere i al almindelighed, ja – så sagde Susanne OK til at kigge forbi.

Vi har besluttet, at vi denne aften også gerne vil se jeres kone/kæreste/gode ven, så skriv endelig datoen ind i kalenderen.

Husk! Det koster 20 kr. pr. deltager

Klubaften mandag d. 28 sept.

Til klubaftenen får vi musikalsk besøg af “Duetten”

DuettenKlik på billedet for at besøge deres hjemmeside

Ovin Klein Olsen & Pia Kamp Brincker er en stærk sammensætning på musikscenen i dag. De synger og spiller egne melodier og tekster, men også andre kunstneres værker, på en varm og vedkommende facon, der sætter hygge og nærvær i højsædet. Det hele bindes sammen med vore egne livs-historier om glæde, savn, sygdom og kærlighed til livet, på alle måder. Alt dette er altid aktuelt til arrangementer af mange slags og af meget varierede længder. Det kan være den personlige gave på nogle få sange, det kan være kaffehyggen i klubben og på plejehjemmet, et led i en foredragssammenhæng, med Ovins historie om at blive blind, kirkekoncert…

Mulighederne er mange og store – ligesom idéerne!