Generalforsamling 2014

26. januar 2014                  

Hjallese Forsamlingshus, kl. 15.00

Atter i år kunne vi mødes til en generalforsamling, der blev afviklet i en god og positiv ånd. Dejligt at kunne mødes og snakke om virket i vores afdeling af DMF

Du kan læse mere om snakken ved generalforsamlingen i Akkorden, der udkommer i februar måned.

Efter generalforsamlingen kunne vi samles til noget rigtig lækker mad fra Kim’tain’t køkken. Under middagen var der dinnér-musik af medlemmer fra afdelingen.

Da vi havde spist og alle var mætte kunne musikerne skrue op for lydstyrken, og der kom gang i lakskoene på de bonede gulve.

Kl. 22 kunne vi sige “Tak for i aften” efter en rigtig hyggelig dag i Hjallese.

cp

Pas på hørelsen

DMF havde igen i år planlagt en aften på Rytmeposten i Odense, hvor temaet var “Pas på hørelsen”. Hørelsen er musikerens vigtigste redskab, og høreproblemer er det største arbejdsmæssige problem for danske musikere.

Ud over vores stemmer, er vores hørelse nok et af de vigtigste redskaber for os som musikere. Der er i dag ikke nok fokus på at passe på hørelsen. Jeg tror altid, at det har været et problem. Men der har bare ikke været så meget fokus på området. Alle kender til den susende og pibende lyd i ny og næ – jeg døjer bare med den 24/7,” fortæller Waqas Qadri fra Outlandish, der lider af tinnitus.

Ved tre arrangementer landet over har musikerne Waqas Qadri fra Outlandish, Per Vers med Ayoe Angelica og Chris Nappion sammen med musikerne fra X Factor trioen demonstreret fordelene ved at bruge in-ear-monitors, og fortalt, hvordan de passer på deres vigtigste redskab: hørelsen.

Mange tror at stemmen er mit vigtigste instrument. Men det er lige så vigtigt at have en god hørelse – og derfor passer jeg rigtigt godt på mine ører, når jeg er ude at spille, og når jeg er til koncert,”fortæller sangerinden Ayoe Angelica, som synger ved de tre koncertaftener under overskriften Pas På Hørelsen i Aarhus, Odense og København.