Klubaften den 5. nov.
Så er det efterår, og vi vil gerne holde vores efterhånden gamle tradition med at mødes til en gang bowling i hævd.
Det kræver jo ingen forudsætninger – alle kan være med.
Hvis du mener, at din fysik ikke er til at kaste med store kugler – så kan du bare melde dig til spisningen bagefter. Vi ser dog gerne, at du er med i heppekoret under spillet.
Vi har reserveret 3 baner i bowlingcentret på Grønløkkevej i Odense, og vi forestiller os , at vi mødes kl. 17.45, så vi kan få snøret de ualmindeligt smarte bowlingsko.
Efter en times bowling er vi sikkert så brugte i armen, at vi bare tænker på, hvornår vi kan få lov til at komme over til den lækre buffet i restaurationen.
Du er naturligvis velkommern til at invitere din bedre halvdel med – både til bowling og spisning.
Prisen for denne oplevelse er igen 0 kr. pr. person.
(Du skal dog betale dine drikkevarer selv)
Af hensyn til baneleje og reservation af bord er vi nødt til at have din tilmelding på cape@5750.dk eller 60622959 senest den 29. oktober.
